arbejdskraftseminar projekt

Seminar: Kompetent arbejdskraft

Torsdag den 18. januar kl. 9.00 - 11.30 inviterer LO Hovedstaden i samarbejde med Hovedstadens og Nordsjællands rekrutteringsservice til kick-off seminar for projekt "Kompetent Arbejdskraft til Greater Copenhagen".

Projektet skal understøtte arbejdskraftbehovene ved de kommende års store bygge- og anlægsprojekter og sætter fokus på opkvalificering af ledige og jobskiftere, og fastholdelse af organiseret udenlandsk arbejdskraft. A-kasser, jobcentre og fagforeninger bliver nøgleaktører i indsatsen frem mod 2020. Du kan tilmelde dig seminaret ved at sende en mail til Jesper Tranberg: jesper@lohovedstaden.dk senest den 12. januar kl. 12.00.