studiejob studentermedhjælper LO Hovedstaden

Vi søger studentermedhjælper

Studentermedhjælper til administrative opgaver, research og kommunikation

LO Hovedstaden søger en studentermedhjælper 10-15 timer om ugen. Du skal have flair for administrative og kommunikative opgaver og meget gerne være interesseret i arbejdsmarkedsforhold og politik.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

Researchopgaver

Vedligehold af hjemmeside

Opsætning af nyhedsbreve

Analyser af arbejdsmarkedsdata

Statistiksøgning

Planlægning af møder og seminarer

Praktisk hjælp ved arrangementer

Korrektur og oversættelser

Analyse af kommunikationskanalser (hjemmeside, SOMe, Nyhedsbrev)

Forefaldende arbejde

 

Vores arbejdsplads

LO Hovedstaden er en paraplyorganisation for 50 fagforeninger for faglærte og ufaglærte, som tilsammen repræsenterer 190.000 medlemmer i Region Hovedstaden. Vi arbejder for at fremme fagforeningernes interesser. Vi arbejder især med arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitik og vi afholder hvert år 1. maj i Fælledparken.

På kontoret er vi 8 medarbejdere og en formand. Vi har en uformel omgangstone, en stærk holdånd og et godt arbejdsmiljø.

 

Løn, ansættelsesvilkår og ansøgning

Stillingen er 10-15 timer om ugen. Vi har overenskomst med HK. Timelønnen er 151,25 kr./timen. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og er tidsbegrænset til og med juni 2020. Yderligere spørgsmål kan rettes til lo@lohovedstaden.dk

Kort ansøgning sendes til lo@lohovedstaden.dk Mrk: Studentermedhjælper – senest 7/3 2020

Arbejdspladsen er lokaliseret på Svend Aukens Plads 11, 2300 København S.