Handicap SU LO Hovedstaden

Mød Cæcilie

Her er Cæcilie, som er administrativ medarbejder hos LO Hovedstaden. Cæcilie har Cerebral Parese og er formand for CP Ung - og hun har netop fået en stor sejr i hus med vedtagelsen af SU handicaptillæg til Erhvervsuddannelserne.

Der er jo ikke mange, som kan leve for en SU, men for unge med et handicap udgør det en ekstra udfordring, da det slet og ret kan være umuligt at finde energien til at arbejde ved siden af studiet. Derfor har Cæcilie i samarbejde med Mattias Tesfaye (A) kæmpet for, at unge med et handicap skal have et tillæg til deres SU. Og den drøm blev til virkelighed ved årsskiftet, hvorfra man som handicappet kan søge om tillæg til SUen på 5.500 kr./mdr.

Du kan høre Cæcilie fortælle om sit politiske arbejde, om sit formandskab i CP Ung og om sit liv med Cerebral Parese i TV2 Bornholms indslag fra 26. februar her (12 min)

Du kan læse mere om ligestilling på LO Hovedstadens underside her